Det amerikanske marked er blevet mere modent til at danske varer og ydelser. I hvert fald ser det ud til, at den danske eksport til USA skyder i vejret med næsten 12 procent i 2012, og at den samlede eksport med tjenesteydelser til amerikanerne ryger op over 90 milliarder kroner.
Det viser tal fra det amerikanske marked, som Udenrigsministeriet har lavet en analyse af, og det er den danske handels- og investeringsminister glad for, skriver Berlingske.
– Det er meget positive tal. USA er Danmarks største marked uden for Europa. De sidste to år er vores vareeksport til USA vokset med 6 milliarder kroner, hvilket hver dag fastholder og skaber nye tiltrængte job i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr (SF) i en udtalelse.
Hun er i øjeblikket i USA på charmeoffensiv for skabe opmærksomhed omkring danske løsninger specielt inden for miljø, vand og energi, som amerikanerne kan nyde godt af. Torsdag tager hun til Washington, hvor hun mødes med Obamas handelsforhandler og besøge tænketanken Brookings, hvor hun skal tale om klima og handel.
Berlingske