USA’s økonomi vil vokse meget langsommere end ventet i år og til næste år. Samtidig vil arbejdsløsheden forblive genstridigt høj. Det fremgår af en lidet opmuntrende vurdering fra den amerikanske centralbank, FED, der forudsiger, at væksten vil blive et halvt procentpoint mindre end ventet i år og i 2011.
Referatet fra novembermødet viser, at i forvejen blodfattige forudsigelser om væksten har måttet nedjusteres til 2,4-2,5 procent i år og 3,0-3,6 procent næste år. Arbejdsløsheden ventes ikke at komme under 9,5 procent i år og 8,9 procent i 2011.
På baggrund af dette viser det seneste referat, at topledelsen i FED bokser med beslutningen om at iværksætte en omstridt plan om at kaste 600 milliarder dollar (cirka 3300 milliarder kroner) ind i kampen for at sætte fut i genopretningen af økonomien.
Borsen.dk