Efter halvanden måneds lammelse som følge af den landsdækkende strejke blandt forfatterne i USAs film- og tv-branche vælger to af landets største tv-kanaler at genoptage deres populære aften-talkshows. Det skriver Financial Times.
NBC-showene “The Tonight Show with Jay Leno” og “Late Night with Conan O’Brian” går atter på skærmen efter nytår, men uden deres tekstforfattere. Også konkurrent-stationen CBS genoptager sine talkshow-sællerter, ”The Late Show with David Letterman” og ”Late Late Show with Craig Ferguson”.
Modsat NBC vender forfatterne tilbage til CBS, da produktionsselskabet Worldwide Pants, der står bag de nævnte CBS-shows, indleder forhandlinger med fagforbundet ”Writers Guild of America” på en individuel basis, oplyser CBS til Financial Times.
sd