Pludselig en morgen i Januar blev jeg opmærksom på en reklamekampagne for Offer Rådgivningen (alene navnet!), da jeg på vej til arbejde blev konfronteret med de billboards der i nattens løb var blevet opstillet ud for Strandboulevarden 98. Senere stødt jeg på kampagnen igen i form af store plakater ved læskure ud for busstoppesteder.
Efter en lidt nærmere undersøgelse af sagen, som dog vanskeliggøres ved, at Offer Rådgivningen ikke skriver noget om, hvem de er på deres hjemmeside, er det mig oplyst at Dansk Marketing Forum og de danske medier har sponseret reklamekampagnen for Offer Rådgivningen.
Kampagnen består hovedsageligt at 2 store plakater, på den ene sidder en mand med hovedet i hænderne på gulvet af en hospitalsgang og teksten lyder ”HVAD GJORDE DU SIDSTE GANG DIN FAMILIE BLEV UDRYDDET I TRAFIKKEN” (eller noget i den retning). Den anden reklame viser en tydeligt kriseramt ung kvinde med et forslået ansigt og teksten lyder ”HV AD GJORDE DU SIDSTE GANG DU BLEV VOLDTAGET”.
Reklamekampagnen er meget tydeligt en dårlig kopi af Gevalia`s kampagne for nogle år siden.
Jeg finder en sådan reklamekampagne, der slår sig op på den slags ekstremt traumatiske hændelser meget ulækker og uetisk. Og jeg ser det som en væmmelig og frastødende måde at profilere sig på bekostning af forfærdelige situationer, der heldigvis kun rammer en forsvindende lille del af befolkningen.
Sådanne reklamer og presse i det hele taget er med til at give folk en falsk opfattelse af samfundet som et farligt sted at være og samtidig rykke ved folks tolerancetærskel overfor hvad der bør tillades i et samfund.
Det er mig uforståeligt at Reklamebranchen vil sponsere en sådan reklamekampagne og jeg vil anbefale, at I overvejer Jeres standarder endnu en gang!
Bagmændene bag Offer Rådgivningen er mest sandsynligt folk, der meget gerne vil have nogle ofre at tage sig af. Usmageligt! Desuden skulle det ikke undre mig om den griske medicinalindustri også har interesser i den ne ”tjeneste”.
Jeg vil gerne opfordre samtlige borgere i dette land om at tænke sig grundigt om inden de frivilligt melder sig som ofre. Det er helt klart, at vi alle sammen kan komme ud for situationer, hvor vi har behov for trøst og lindring. En sådan hjælp skulle jo gerne resultere i at vi kan komme videre med vores liv som styrkede og hele mennesker – ikke som ofre.