Venstre vil flytte hundredvis af statslige arbejdspladser ud i provinsen, bekræfter regeringspartiets gruppeformand, Kristian Jensen, over for DR Nyheder. I et nyt udspil foreslår Venstre, at alle nye statslige institutioner fremover vil blive placeret uden for de store byer. Samtidig er partiet klar til at flytte eksisterende styrelser ud af hovedstaden, og DR Nyheder erfarer, at der kan være tale om Kort- og Matrikelstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen.
– Vi har set, at det sagtens kan lade sig gøre at skaffe højt kvalificeret arbejdskraft, når man udflytter statslige arbejdspladser, så derfor skal vi gøre det igen, siger Kristian Jensen til DR Nyheder. “Det handler om at turde tænke lidt mere frit, og det forpligter vi os til nu.”
Dr.dk