Det går helt godt hos Ogilvy Danmark. Omsætningen er steget fra godt 74 mio. kr. i 2006 til knap 82 mio. kr. i 2007.
Det, der går knap så godt, er, at virksomheden ikke får omsætningsfremgangen til at slå igennem på bundlinjen. Årets resultat er nemlig faldet fra 5 mio. kr. (2006) til 2,6 mio. kr. sidste år
– Det er købet af 141, der ikke indfrier forventningerne, siger Karen Østergaard, landechef og adm. dir. i Ogilvy og fortsætter:
– Lidt firkantet kan man sige, at ledelsen i 141 manglede realisme, da vi købte virksomheden af Bates i 2006, og derfor skilles vore veje. Med den nye ledelse på plads tror vi på, at divisionen bidrager positivt på bundlinjen allerede fra 2008.
En anden forklaring på den reducerede bundlinje er også, at Ogilvy valgte at ansætte flere medarbejdere i fjerde kvartal 2007, og deres indsats er endnu ikke synlig som andet end udgift i regnskabet.
Udvalgte regnskabstal 2007/ 2006
Nettoomsætning (i tusinder): 81.771/ 74.292
Bruttoresultat (i tusinder): 44.213/ 40.383
Årets resultat (i tusinder): 2.559/ 5.005
Overskudsgrad (pct.): 4,6/ 9,2
Egenkapital (i tusinder): 5.070/ 7.511
Antal medarbejdere 43/ 38
cwl