Danskernes smag for luksus ved særlige lejligheder er støt stigende. Samtidig stiger også erhvervslivets efterspørgsel på transport-opgaver med stil, og det har ført til, at der i de senere år er skudt en lang række nye firmaer op, som kan tilbyde limousine-kørsel. Alene på internettet reklamerer ca. 50 firmaer med deres service, fortæller Jyllands-Posten.
– I dag ønsker mange at gøre noget ekstra ud af det, når de skal giftes eller eksempelvis køres til store fester. Desuden har vi mange erhvervs-virksomheder, som ønsker, at vi skal køre med deres kunder. Interessen er støt stigende i hele landet, siger Leif Mortensen, indehaver af Denmark Limousine Service, til Jyllands-Posten. fin