TV 2 Regionerne havde stor succes med deres gamle app. Brugertallet voksede støt gennem årene på trods af, at app’en var mere end forældet.

Derfor besluttede syv af de otte regioner (Bornholm er ikke med, red.) at få udviklet en ny app, som kan tilpasses hver enkelt region.

Designet skulle være brugervenligt, enkelt og personaliseret. Desuden skulle det ligge tæt op ad den oplevelse, brugerne kender fra regionernes egne websites. Og forventningerne var og er tårnhøje: Den nye app skal skaffe en vækst på 10-15 pct. i løbet af det første år.

App’en er udviklet til både Android og iOS, og hver af de syv regioner tilpasser den til deres eget brug, så i realiteten har brugerne hele 14 forskellige apps at vælge mellem.

Brugerne kan også bidrage, og det gør de ved at personalisere oplevelsen og modtage push-beskeder med det indhold, der interesserer den enkelte.

TV 2’s Regioner sender push-beskederne direkte fra deres Drupal website, hvor Peytz & Co har bygget en særlig push-server til formålet. Desuden kommer app’en med en fed funktion fra TV 2 Regionernes websites, nemlig “Live blog”, som nu også fungerer i appen.

Hurtige, enkle at bruge og relevante for brugerne

De i alt 14 apps er udviklet som hybrid apps – en billig og effektiv måde at udvikle apps til flere operativsystemer på én gang (Android og IOS).

Det giver øget værdi for kunden for et mindre budget, og en god brugeroplevelse. Princippet er det samme som i de 7 regioners websites.

TV 2 Regionerne er glade for deres moderne, brugervenlige apps, som blev leveret til den aftalte tid og pris.

– App’en er utrolig vigtig for os som platform. Vi kan nå målgrupper, som vi ikke når på vores almindelige hjemmesider, og på en måde, som ikke kan lade sig gøre på vores hjemmesider, siger Bjørn Olsen, digital udviklingschef for TV 2 Regionerne.

– Derfor har vi også stillet høje krav til de nye apps – de skal være hurtige og enkle, og de skal ramme ind i brugernes behov for personalisering og gi’ dem lige præcis det indhold, de ønsker.

– Jeg er glad for, at vi nu kan udkomme med et gennemarbejdet produkt, der peger ind i fremtiden, slutter Bjørn Olsen.