Alle journalister ved det – man skal være den første til at bringe nyhederne. Men det er nok de færreste skriverkarle, der forventer decideret korporlig afstraffelse, hvis det ikke lykkes.
Men på den new zealandske nyheds- og underholdningshjemmeside
stuff.co.nz får reporterne ”kærligheden” at føle, hvis de ikke kommer først med nyhederne.
Det vil sitet i hvert fald gerne signalere – og det har man for nylig gjort i form af en gade-event i nærheden af sites kontorer i byen Auckland.
Eventens tagline er: “If our team don’t break stories first, there are consequences” (og nej, det er ikke en sproglig fejl. På new zealandsk er denne formulering tilladt).
Undertegnede må krybe til korset og erkende, at historien her kommer fra adfreak.com, men heldigvis benytter Markedsførings redaktør sig ikke af den slags ufine metoder for at piske sine skribenter til at være de første med det sidste…endnu.
sit