Det er 75 år siden, Benjamin Graham fulgte sin egen mavefornemmelse i stedet for at hælde hovedet og investeringerne til hjernen. Graham var Warren Buffetts mentor, og groft sagt lærte han sin unge elev en ny aktieinvesteringsstrategi: Stol på din mavefornemmelse, og især læn dig hen mod værdi-aktier og ikke vækst-aktier.
Benjamin Graham havde ikke skyggen af dokumentation for den påstand for 75 år siden, men det er der til gengæld kommet siden. I rigeligt mål endda. Og det har professor ved CBS, Ole Risager, skrevet en bog om. Den hedder ”Investing in Value Stocks,” og er en hyldest til Grahams teorier:
– Graham var den første, der systematisk behandlede problematikken. Han havde en dobbeltfunktion som underviser og partner i et Wall Street-firma. Og specielt efter krakket i 1929 opdagede han, at firmaet lå alt for tungt inde med vækstaktier. Det fik ham til at søge over mod værdi-aktier, og det fik senere den unge Warren Buffett til at søge ind som elev hos ham, siger Ole Risager.
Børsen Privatinvestor side 4.