Hver år i begyndelsen af august holder undervisningsministeren et møde for profiler, pinger og koryfæer i undervisningsverdenen. Det årlige møde, som var en af Bertel Haarders ideer, har omdrejningspunkt om et emne bestemt af ministeren. I år kunne den radikale Margrethe Vestager præsentere sine overvejelser omkring det noget følsomme emne om værdier, et emne der har stor betydning for ministeren, såvel personligt som politisk. Oplægget “Værdier i virkeligheden“ er tænkt som et forsøg på at læse tiden og bestemme den politiske opgave, som ligger ved siden af eller udover Christiansborg.
– Vores verden udvider sig, men der er også noget, som får det til at hænge sammen. Det er de fælles værdier, vi skal fokusere på. Hvis et begreb som globalisering skal være en fordel, forudsætter det, at der er noget, som er et samfund. At der er en base, hvor man kan få en uddannelse og et sted, hvorfra man fx kan begynde sit liv både i familien og på arbejdet, siger Margrethe Vestager i et interview med Markedsføring om afslutningen på selvfølgelighedens tid, som hun kalder den nye tid. Hun mener, at der i den nye tid er behov for et fælles værdigrundlag, der kan ligge neden under den konkrete politiske ideologi. Under religion og under de kulturelle forskelle mellem danskere.
– Jeg hører ikke til dem, der mener, at verden er af lave og det var meget bedre i gamle dage. Værdierne er der i forvejen, og derfor bliver vi nødt til at sætte ord på dem. Træde et skridt tilbage og overveje om de værdier, som vi opfattede som selvfølgeligheder, findes i vores virkelighed eller om vi skal gøre noget for, at de bliver tilstede, siger hun.
I forsøget på at forklare, hvorfor der fokuseres så meget på værdier i dag, henviser hun bl.a. til Maslows behovspyramide. Det store flertal af danskere lever godt, har udfyldt de basale behov og har derfor ressourcer og overskud til at fokusere på værdier. Men et begreb som globalisering kræver samtidig, at mennesker kan tænke sig selv anderledes og fokusere på det, de er fælles om.
– Som menneske er man nødt til at have et udgangspunkt og en fornemmelse af, hvem man er for at kunne gribe og kommunikere med nogle der er i en anden verdensdel, med et andet sprog og en helt anden baggrund, siger Margrethe Vestager, der tror, at samfundet ville bryde sammen, hvis man ikke havde værdier.
– Værdierne gør, at vi kan forstå den konkrete politik, for staten er aldrig værdineutral. Fx er der en grundlæggende værdi i vores skattesystem om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Det er en værdi, som er udtryk for solidaritet. Hvis grundværdien i samfundet – at vi bør være solidariske med hinanden – forsvinder, så forsvinder legitimiteten også i vores skattelove.
Hun erkender, at sort arbejde er et godt eksempel på, at værdierne ikke har fuldt gennemslag overalt, men alligevel mener hun, at alle 5,1 million danskere hver dag tager beslutninger, der ligger inden for et fællesrum.
– Beslutningerne stikker ikke i alle mulige verdenshjørner. Gjorde de det, ville samfundet bryde sammen, siger hun

KREATIVT VIDENSAMFUND
I forsøget på at beskrive det nye samfund, hvor viden er magt og de fælles værdier har det vanskeligt, er opstået et hav af navne. Informationssamfundet, drømmesamfuindet, det post moderne samfund, videnssamfundet, er nogle af dem, der ofte bruges. Margrethe Vestager sværger til betegnelsen “det kreative videnssamfund“, fordi det på samme tid er en del af en argumentationskæde.
– Informationssamfundet siger ikke noget i sig selv. Information er først interessant, når det bliver bearbejdet til konkret viden i det samfund, hvor information er til rådighed. At viden er tilgængelig er heller ikke nok, for viden er først interessant, når den bliver brugt kreativt og bliver sat sammen på nye måder.
Den samme holdning til viden og information er ifølge ministeren gældende blandt unge. Når undervisningsministeriet fx laver undersøgelser om, hvorfor de naturvidenskabelige uddannelser ikke har de unges interesse, er tilbagemeldingen, at de godt vil tage en naturvidenskabelig uddannelse, hvis den bliver sat sammen med andre fag som kommunikation eller historie.
Derfor mener Margrethe Vestager, at uddannelsespolitik bør være så ambitiøs, at den både giver en faglig og en social kompetence.
– Det er en stor misforståelse at kalde nogle værdier for bløde og andre for hårde. Man kan ikke undvære nogle dele. Det hele skal bringes i spil samtidig. I erhvervslivet er både virksomhedsledere og medarbejdere meget optaget af, at et arbejde skal være udviklende og spændende. Det skal være et sted, hvor man både kan sætte sin faglighed i spil og bruge sin personlige kompetence. Kravene til et arbejdsliv, specielt blandt de veluddannede, er stærkt stigende. Der er stadigvæk nogle, der tænker på et arbejde som noget, man møder til hver morgen for at gå hjem otte timer senere. Men den gruppe bliver mindre og mindre. Arbejdslivet fylder meget og det er de færreste, som gider spilde tiden med ikke at være engageret, når de er på arbejde.
Hun mener også tendensen gælder de personer, som arbejder på et lidt lavere niveau, selvom nogle af dem har det meget dobbelt med den “nye“ type jobs.
– På den ene side har de lysten til at få et arbejde, der er mere udfordrende, men på den anden side oplever de det som et krav, man måske ikke kan indløse.
Hun nævner sygehuse som steder, hvor man enkelte steder har haft held til at imødese de nye krav.
– Mange steder skal rengøringspersonalet, portører og sygehjælpere arbejde sammen i grupper. En portør kan ikke sige, at det er ikke mit bord, når der er snavset på en stue. Ansvaret for, at sygehuset fungerer bliver fælles og evnen til at løse problemerne bliver naturlig for både rengøringskonen og overlægen. Det gælder hele vejen ned. De højtuddannede har det som et krav fra dem selv, mens personer med mere traditionelle og ufaglærte jobs, mere oplever det som et krav udefra, siger hun.

SAMFUNDET ER ET SPEJL
Fokuseringen på værdier vil også komme til at smitte af på den måde virksomhederne behandler deres medarbejdere, for det er en stadig mindre del af industrien, der ikke behøver at forholde sig til, at mennesker skal fungere sammen socialt.
– En del af vores nye industri er helt oppe i front, men når man går ned igennem rækken og ser på de gamle industrier, bliver man også her nødt til at forholde sig til værdidiskussionen, ellers får man ikke nye medarbejdere. Det er meget få, der vil passe et samlebånd eller have en fuldstændig velafgrænset rolle i produktionen. Derfor bliver selv traditionelle industrier nødt til at forholde sig til værdier. Og indholdet af værdierne kommer til at få langt større betydning end tidligere. Hvis de ikke gør det, er grundlaget for hele værdidiskussionen væk. At bestemme værdierne er nemlig ikke en politisk rolle. Det er en politisk rolle engang imellem at sætte ord på dem, men politikere har ikke digtet de værdier, som vi godt vil have samfundet skal være et spejl af. Derfor bør værdierne være der af sig selv, siger Margrethe Vestager, der i sit værdioplæg understreger, at diskussionen om værdier bliver mere interessant, hvis den kobles til noget konkret i virkeligheden. Hun har dog et problem med at se, hvordan værdier skal hænge sammen med begreber som livsstil og forbrug.
– Det er lidt svært. For hvor lidt eller hvor meget reguleres markedet indirekte af de værdier, samfundet udtrykker. Personligt vil jeg typisk inddrage mine børn i forbrugsbeslutninger, men jeg vil blive afsindig irriteret, hvis jeg føler, at de er påvirket af reklamer, som er rettet mod en voksen forbrugsbeslutning, men formidlet til et barn, siger hun.
Reklamer tegner ofte billeder af hvilke værdier, der følger med et bestemt produkt og der er ofte tale om værdier, som mange forbrugere iscenesætter sig efter.
Derfor mener undervisningsministeren, at personer, der arbejder med markedsføring, personaleledelse og personaleudvikling hele tiden bør agere i balance mellem på den ene side at bygge på egeninteressen, men uden at overtage individet.
– Nogle evner den kunst, men der er også andre som bestemt ikke gør det, siger hun og erkender, at meget markedsføring handler om en form for manipulering, selvom der også er et meget vidt spillerum at bevæge sig indenfor.
– Reklamefilmen fra Realkredit Danmark med sloganet “Lidt mere overskud i hverdagen“ er en reklame, der ligger direkte i forlængelse af mit værdiudspil. Reklamefilmen er en historie om nogle mennesker, som har en bestræbelse mod at vise lidt overskud. Som forbruger kan man overveje om det så også har noget med Realkredit Danmark at gøre, siger Margrethe Vestager, der mener, at man som forbruger bør forholde sig ret kritisk til reklamer og det billede de giver.
– Når jeg ser reklamer med mine børn taler vi tit om, hvad er det de mennesker, som har lavet reklamen, vil sige os. Vi ved godt de ikke laver dem for vores fornøjelses skyld. De laver dem fordi, de vil have os til at bruge nogle penge hos dem og ikke mindst fordi de virker. Der kan være nogle langsigtede effekter ved at være respektfuld over for den forbruger, man vil henvende sig til. En bestræbelse kan fx være at forholde sig aktivt til bestemte værdier, man står for.
I de værdier ministeren har lagt frem, ligger der indirekte en holdning om, at man skal gøre folk mere reflekterede over de indtryk de modtager. Hun indrømmer, at nogle reklamer ofte forsøger at gå til stregen og råbe højere, for at trænge igennem og blive hørt, når folk bliver mere kritiske eller reflekterede.
– Det kan være en ond cirkel, for jo grovere billeder der skal til, jo mere ligeglade bliver folk. Samtidig bliver det lettere at gennemskue, hvor reklamerne er på vej hen. Både på samfunds- og brancheniveau har man nogle værdier, der gør, at man holder sig inden for hvad der er rimeligt og som ikke kun indløser kortsigtede effekter. Reklame og markedsføring er ikke dårlig, men der er mange eksempler på dårlig markedsføring og reklame. Hvis der er en generel konsensus om nogle generelle værdier bør de også afspejle sig i reklamebranchen og i kommunikation. En værdidiskussion kan gøre os til bedre og mere kritiske forbrugere, men nogle gange kunne man også ønske, at det kunne gøre os til mindre forbrugende.

FæLLES FæRDSELSREGLER
Ministeren fastslår i sit værdiudspil vigtigheden i at holde fast i en række værdier, der ikke er ændret af industrisamfundets sammenbrud og videnssamfundet fremkomst. Der er tale om grundlæggende værdier for at vi kan have et fællesskab. Men ideen er, at der bør være tale om ét værdisæt for alle danskere. Hun erkender, at det kan lyde underligt, at en fisker i Thyborøn har mere til fælles med en kioskejer fra Amager end en kollega fra Hong Kong.
– Måske har jeg umiddelbart mere til fælles med min svenske kollega. Vi har de samme overvejelser om budgettet og om, hvordan vi skal lave god undervisningspolitik. Men om et år eller nogle måneder er jeg ikke minister mere og så har jeg ikke det fællesskab. Til gengæld er jeg opvokset i et dansk samfund og har på den måde en fælles historie med de borgere, som går 1000 år tilbage. I forhold til hovedparten af danskerne har jeg en fælles religiøs reference, en fælles sangskat, et sprog og en fælles opfattelse af færdselsreglerne, både konkret i trafikken og i overført forstand med hensyn til, hvordan samfundet skal være. De fælles færdselsregler er langt mere holdbare end det faglige eller interessemæssige polaroid, man har på et givet tidspunkt i ens liv, siger hun.
Selvom meningen med værdioplægget er, at det skal sætte gang i en debat, har hun ikke lagt sig fast på, hvem der skal bestemme indholdet og hvordan implementeringen af et sådant værdisæt skal foregå. Skal det fx være elever i skolen, skolernes lærere, industrien og eventuelt hvilken del af industrien.
– Det skulle meget gerne foregå i et samspil. Men de helt grundlæggende værdier bør der herske konsensus om. Der kan godt være lommer af folk, som går ind for dødsstraf, men der er brug for, at der i samfundet er enighed om, at det vil ikke have. Men hvem kan så bidrage til at viderebringe de værdier. Vores undervisningssystem er offentligt, for det er fællesskabet, der finansierer det. Derfor må vores uddannelser også være særligt forpligtede til at tage den diskussion alvorligt. Modtagelsen af værdioplægget har været meget positiv og det er jeg ret glad for, for så kan man komme hen til som er det vigtige, nemlig om værdierne så også er afspejlet i deres virkelighed. Spørgsmålet er ikke, om vil bruge ordet tolerant eller frisindet. Spørgsmålet er, om vores bestræbelser vises i konkret handlen, for valg og fravalg afspejler de grundlæggende værdier i samfundet.

DANSKERE KAN LIDE AT ARBEJDE
Skolen er altså udgangspunktet for den værdidiskussion, som Margrethe Vestager mener bør foregå. For det er her, man kan give børn og unge og dermed kommende medarbejdere, evnen til at forholde sig til problemer, de ikke konkret er uddannet til at løse.
– For ti år siden vidste vi ikke, at der var noget som hed ecstasy. Vi vidste ikke, at det ville blive et problem, at mange unge tog det. Uddannelsessystemet burde give de unge så grundlæggende værdier, at de kunne vælge det fra, fordi det er et kunstigt livsbedrag. At kunne forholde sig til de ting og situationer, som opstår, er en vigtig værdi og kompetence hos kommende medarbejdere. Er man en person, der arbejder med i det projekt som en virksomhed er, uanset om den omstøber gammel skrot eller formidler de nyeste budskaber om Realkredit. Den situation forudsætter evnen til at samarbejde, men også evnen til at arbejde alene og fordybe sig i spørgsmål, siger ministeren, der er sikker på, at der vil være stor forskel på en medarbejder i år 2001 og om ti år. Det vil bl.a. vise sig i evnen til at indgå i forskellige sammenhænge på arbejdspladsen.
– Men det er bredere end det. Det er også ønsket om at blive respekteret for den man er og ønsket om at blive givet udviklingsmuligheder. Det handler både om, hvad man får ud af at være medarbejder på en virksomhed og at man som medarbejder godt vil bidrage til at skabe det fællesskab, en virksomhed er. Den tendens vil brede sig og mange forskellige brancher vil mødes i den forventning, for viljen til at yde noget vil være stor.
Hun understreger, at de fleste danskere godt kan lide at arbejde, når vilkårene er rigtige. Som eksempel på udviklingen nævner hun, at man i slutningen af 70’erne havde en diskussion om fritidssamfundet, der gik ud på at lære børnene at holde fri hele tiden.
– Nu ved man, at de skadelige effekter af arbejdsløshed er etableret efter seks måneder. Faldet i selvværd og selvtillid sætter ind med det samme. Virksomhederne er derfor også nødt til at ændre sig i takt med, at vi som mennesker ændrer os. Man har ikke længere 200 ansatte, men 200 enkelte individer, siger hun.
Mange virksomheder fokuserer meget på at skabe fælles værdier, samtidig er det blevet mere almindeligt også at gøre andre opmærksom på, at man er fokuseret på at skabe fælles værdier. Det er de nye regnskabsformer som eks. sociale, etiske og vidensregnskaber et eksempel på. Margrethe Vestager synes dog ikke, at meget af den værdidiskussion hun gerne så ske, allerede foregår hos virksomhederne.
– En virksomhed kan ikke finde noget som rækker ud over det fælles grundlæggende værdisæt. For eksempel kan en virksomhed ikke have som værdi, at hos os går vi ind for dødsstraf. Værdier virker heller ikke med mindre der er handlinger bag. Det bliver illustreret i sloganet “Image is nothing, thirst is everything“.. Reklamen siger, at fordi vi opfylder din tørst er vores image rigtigt. Hvis virksomhedens virkelighed har en tydelig sammenhæng med imaget, vil det gå forrygende, men den kritik og refleksion og dermed også det mediebillede man har, gør at virksomheden bliver ekstremt sårbar, hvis der ikke en sammenhæng mellem image og virkelighed. Smuldrer imaget, når man kigger nærmere på virksomheden, har den virkelig et problem, siger hun.

Citater: