Marketing er ved at overtage flere og flere af de processer, som salgsorganisationen traditionelt har håndteret.

Det betyder, at marketing har brug for nye værktøjer og skal lære at beherske nye, men relativt enkle discipliner for at være med til at definere virksomhedens vej til succes.

Sådan lyder det fra Sarkis Derbedrossian, der har arbejdet med rådgivning af CRM-implementeringer, siden han afsluttede sin kandidatgrad fra IT Universitetet i København i 2006.

Hvad har ændret sig, og hvad betyder evolutionen inden for de sociale medier, håndtering af store datamængder, og bearbejdning af forskellige kanaler?

– Det stiller nye og store krav til din virksomhed og ikke mindst til jeres evne til at håndtere at tiltrække nye kunder, siger Sarkis Derbedrossian, der i dag arbejder for CRM-rådgiveren Abakion.

– Salgsafdelingen klager ofte over, at de emner, der kommer fra marketing ikke er tilstrækkeligt kvalificerede, og at en ny købsadfærd medfører, at sælgere skal bruge længere tid på at kvalificere emner, siger han.

Det betyder ikke, at den marketingprofessionelle skal smide alt det væk, som han/hun har lært gennem mange år.

– Marketingafdelingen kan stadig komme langt med de 5 P’er og AIDA-modelen, og dit salgsteam kan stadig bruge nogle af de salgsmetoder, som de har lært i løbet af deres karriere (som Spin, Miller Heiman m.m.). Men da brugeradfærden har forandret sig markant og fortsat er under forandring, kan disse værktøjer ikke stå alene længere, siger han.

Her er hans tre enkle data-råd

1. Indsaml data med omhu og segmentér

I dag er data omdrejningspunkt og udgangspunkt for alt. Her skal du sidde og udarbejde en strategi over, hvilke data du ønsker at indsamle og hvordan vil du bruge de indsamlede data til at fange og fastholde forbrugerne.

2. Mindre Push – Mere Pull

Marketing er i dag blevet arkitekten, der orkestrerer salget.Websiden og ”content” er blevet omdrejningspunktet. Understøt så din ”push” markedsføring (Nyhedsbrev, annonce mm) med ”Pull” inbound markedsføring, hvor du tilbyder interessant indhold til målgruppen mod at de til gengæld registrerer deres kontaktinfo og giver ”permissions”.

3. Få en CRM løsning, der kan håndtere virkeligheden

Sammensmelt alle dine kundeberøringsflader ét sted og skab hurtig overblik. Få en CRM løsning, der har de værktøjer, som kan hjælpe dig med at håndtere dette. 

Du kan læse meget mere om de enkelte råd her.