Radio 2 fokuserer på Hjerteforeningens indsamling fra mandag den 6. februar til og med Valentines dag tirsdag den 14. februar 2006. Her kan du hver dag mellem 7.00-8.00 stille ind på ’Endelig Morgen’ og høre Camilla Martin, Lille Lars & Henrik Foersom få en snak om kærlighed og sundhed med en række kendte gæster samt udtrækningen af dagens præmievindere.
Vinderne findes blandt alle dem, der støtter Hjerteforeningens sag ved at sende en SMS med teksten HJERTE til 1277. Præmierne spænder fra et romantisk ophold i København til flybilletter til Paris og til en romantisk hjemmemiddag lavet af Morten fra ”De fantastiske 5”.
Med indsamlingsaktiviteten rækker Hjerteforeningen og Radio 2s lyttere en hjælpende hånd til de stadigt flere patienter, der må leve med kronisk hjertesvigt. Det er en alvorlig tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen er svækket. Også dating.dk og trendsales.dk støtter op om sagen. MSOL