Annonceindtægterne i Danmark voksede som helhed 11,3 pct. i oktober måned, mens væksten for hele året foreløbig er på 7,5 pct. Valget spillede naturligvis en væsentlig faktor, men er næppe hele forklaringen, vurderer Henrik Dyring fra DRRB.
Væksten på internet-annoncering lå på 181 pct. for oktober i forhold til oktober sidste år, mens nettet generelt voksede med 159 pct. i forhold til 2006.
Dagbladene i København tabte annoncer relativt til dagbladene i provinsen, der lå mellem 108 og 127 pct. over sidste års annoncesalg fra juli til oktober, mens dagbladene i Københavns indekstal for september og oktober lød på henholdsvis 94 og 92 pct.
Dagbladenes annonceindtjening er dog nærmest stabilt, når man sammenligner indtægter fra 2005 og frem til i dag. Det samlede salg af annoncer er vokset fra cirka 3,9 mia. kr. i 2006 til godt 4,2 mia. kr. i 2007.
cwl