Hvis du læser disse linjer, husker du formentlig, da Volvo Trucks sidste sommer sammen med reklamebureauet Forsman & Bodenfors indledte sin serie af ”Live Tests”-reklamerne med ”The Ballerina Stunt“.

Filmen vakte stor international opmærksomhed og blev siden fulgt af indtil flere mere eller mindre mærkværdige ”Live Tests” – fra hamsterchauffører og en i bogstaveligste forstand ophængt CEO til tyreløb og nedgravede teknikere.

Men intet over og intet ved siden af den nyeste – ”The Epic Split” med ”The Muscles from Brussels” i hovedrollen.

Filmen er topper listen over mest delte de seneste syv timer, den seneste uge og den seneste måned – og den ligger tæt på Top 10 på listen over de mest delte reklamefilm inden for det seneste år. Og ja, den blev altså først offentliggjort i onsdags…

Og sammenligner man med Volvo Trucks øvrige ”Live Tests” er der – ingen sammenligning.

”Live Test 6” med Van Damme har over 23 millioner views YouTube og er delt over 1,5 millioner gange.

Nærmeste ”konkurrent” er ”Live Test 1” med Ballerinaen – den har 7,6 millioner views på YouTube og er delt 97.032 gange.

Se Viral Video Charts ”Volvo-liste” her.

Og gense Van Dammes ”Epic Split” her.