Sidste år fik Volvo Trucks og det svenske reklamebureau Forsman & Bodenfors hele verden til at tale om lastbiler.

Ja, faktisk startede det hele allerede i august 2012, da en af verdens bedste linedansere gik – på line – mellem to kørende lastbiler.

Et stunt, der sikrede Volvo Trucks en hel del omtale i alverdens medier.

Men så begyndte der at komme flere – umiddelbart endnu mere besynderlige – videoer fra Volvo Trucks.

Først var det en hamster, der styrede en truck, siden var det Volvo-direktøren, der var oppe at hænge i de tyndere luftlag – og efter i alt fem film kulminerede det hele med action-helten Jean Claude van Damme.

I Live Test nr. 6 ”Epic Split”, der gik i luften i november sidste år, gik han i spagat mellem to bakkende lastbiler – en film som i dag et set over 71 millioner gange alene på YouTube.

Flotte resultater

Men de mange sære film gav ikke bare omtale – de solgte også lastbiler. Til branchemediet Cream Global siger Volvo Groups CEO Olof Persson:

“Volvo Trucks has exceeded our expectations and contributed to the Volvo brand increasing its market share in Europe to historically high levels.”

Kampagnen bestod af Live Test-filmene, som alle kan ses på Volvo Trucks YouTube-kanal, ligesom der blev fulgt op i sociale medier og med masser af PR. Herunder interviews med ingeniørerne bag den nye teknologi i lastbilerne.

Og resultaterne var ifølge Cream Global ikke til at tage fejl af:

– 95 mio. views på YouTube

– 7 mio. shares

– Antal abonnenter på Volvo Trucks YouTube-kanal gik fra 3.500 to 87.000 (i dag over 90.000)

– Antal Facebook-fans gik fra 16.000 to 295.000  ( i dag over 300.000)

– Over 20.000 medieomtaler til en anslået earned media-værdi på omkring 170 mio. dollar (svarende til omkring 920 mio. kroner)

– I fjerde kvartal 2013 (efter kampagneperioden) steg salget med 24 procent.

Se filmen her.

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger