IFKA’s Forbrugerkøbsindeks der er en indikator for privatforbruget tre måneder frem,

når i juni 2007 en værdi på 154. Det er det hidtil højeste niveau for et juniindeks. I

juni 2006 lå indekset på 142. Den positive udvikling understreges af at rekord mange

husstande i juni 2007 siger at de har flere penge til forbrug sammenlignet med samme

periode sidste år.

Den positive udvikling i købsplaner gør sig gældende på en række delmarkeder herunder

blandt andet pc, møbler og bøger. Ikke alle delmarkeder udvikler sig dog positivt.

Således er købsplanerne faldet lidt i forhold til i fjor når det gælder hårde hvidevarer

og ferierejser.

IFKA’s Forbrugerkøbsindeks sammenfatter forbrugernes købsplaner på en række væsentlige

områder: biler, pc, radio/tv/video/dvd, møbler og boligudstyr, hårde hvidevarer,

fødevarer og beklædning. fin