Hvordan har den rytmiske musik det i Danmark anno 2009?
Det spørgsmål vil det københavnske spillested Vega forsøge at besvare i sit eget magasin, som er planlagt til at udkomme to gange årligt
– Vi har nu igennem de sidste 12 år fået opbygget en god koncert- og natklubkultur i nogle helt unikke rammer, som er kendt langt ud over landets grænser. Det er vi rigtig stolte af. Men på trods af – eller måske netop på grund af – vores position som landets førende koncertscene, oplever vi i stigende grad, at vores gæster efterspørger mere og mere viden omkring vores projekter og nye tiltag, siger spillestedets kommunikationschef Magnus Restofte.
– Vega Magasinet er vores forsøg på at komme et spadestik dybere. Det er artikler med spændende og kontroversielle budskaber, nye tiltag og interessante interviews med bands og artister. Samtidig kan det give dig en uddybende update på vores koncertprogram, fortsætter han
Magasinet udkommer i marts og september i et oplag på 8.500 stk. Magasinet bliver distribueret til caféer og butikker i KBH. Og det vil ligge til fri afbenyttelse i Store Vegas foyer.
Download
magasinet