“Du har lige parkeret bilen ved indkøbscentret, da en sms tikker ind, – Hej Julie, kig indenfor i Skønhedsklinikken, så får du 25 procent på vores luxuriøse ansigtsbehandling – tilbuddet gælder i dag indtil kl. 14.”
Jyllands-Posten har i forbindelse med en serie om amerikansk økonomi op mod det amerikanske præsidentvalg besøgt Silicon Valley og her huserer virksomheden Placecast, hvor direktør Blair Sweden slår fast, at fremtiden tilhører de virksomheder, der formår at udnytte klodens gigantiske datamængder kommercielt. Hans bud på det hedder ShopAlerts – et system, der forbinder de tilmeldte forbrugere og forretninger via et sæt af gensidige præferencer. Fordelen for parterne er, at forbrugerne får de tilbud, de gerne vil have, mens forretningerne – ud over at sælge mere – hele tiden bliver datamæssigt klogere på deres kunder. Og foreløbig går det meget godt. Over 10 millioner forbruger er tilmeldt, og det samme er 180 internationale mærkevarekoncerner som L’Oréal, Starbucks, The North Face, Subway og Marks & Spencer.
Jyllands-Posten/Erhverv&Økonomi