Peter Arnfeldt der tidligere har prydet sig med titlen som kommunikationsdirektør hos Dong Energy kan nu kalde sig for Director of Issues Management and Communications hos VKR Holding, som blandt andet Velux er en del af. Det skriver business.dk
VKR Holding beskæftiger sig med investering, ejerskab og udvikling af virksomheder, som igen har at gøre med blandt andet facadevinduer, termisk solenergi og solafskærmning samt naturligvis ovenlysvinduer.
VKR Gruppen har aktiviteter i over 40 lande og beskæftige henved 16.000 medarbejdere. Foruden Velux favner holdingselskabet blandt andre varemærker Velfac og Sonnenkraft.
Peter Arnfeldt har tidligere fungeret som pressechef i Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomiministeriet.
sm