Den globaliserede konkurrencesituation har indhentet dansk erhvervsliv, og vi kan ikke længere fortsætte med at konkurrere som om intet var hændt. Det stiller nye krav til marketingafdelingerne, der skal til at lære de nye og gamle konkurrenter endnu bedre at kende – samt måske indstille sig på at samarbejde med nogle af dem for at overleve.
De fleste kender navnene på en række krakkede internetselskaber, der indtog det danske marked med storm, men måtte opgive ævred inden deres danske konkurrenter nåede at gribe til våben. Deres tidlige død blev mødt med “hvad sagde jeg“-reaktioner i pressen, der kunstfærdigt dækkede de faldende stjerner én for én, og behændigt undgik de, som bestod prøvelsernes tid.
De eneste, der åbenbart ikke lyttede til pressen, var de danske forbrugere, som bruger nettet og andre digitale medier som aldrig før. For selvom den finansielle internetboble er bristet, er teknologien ikke mindre kraftfuld, hvilket vi givetvis vil se i den kommende tid.
For at imødegå de udfordringer, som lurer lige om hjørnet, er der al mulig grund til at åbne døren på klem, og se ud over de snævre grænser, som vi hidtil har arbejdet inden for i virksomhedsregi. Vi skal først og fremmest få øje på de nye konkurrenter og de nye samarbejdsmuligheder.
For et par år siden udtalte Bill Gates, at internettet var overvurderet indenfor en to års periode, men undervurderet indenfor en 10 års periode. Der er stadig masser af saft og kraft i teknologien, og det vil vi komme til at mærke meget mere til. Nye multinationale virksomheder vil komme ind på scenen, og udfordre det danske erhvervsliv. De nye aktører vil have en anden markedsopfattelse end os, og de vil ryste os i vores grundvold igen og igen. For dem handler det om globale markedsandele, og de vil have et digitalt produktionsapparat, som gør det muligt for dem at starte en virksomhed op i Danmark fra den ene dag til den anden. De er gearet til en helt anden konkurrencesituation, end den vi har vænnet os til og føler os trygge ved. Og sidst men ikke mindst, vil de have adgang til markant mere kapital end danske og skandinaviske virksomheder er vant til.
Hvordan skal marketingafdelingerne ruste sig til at imødegå disse nye mastodonter? Sagen er ikke enkel. For det første er de gængse redskaber til konkurrentovervågninger forældede: de fleste beskæftiger sig primært med danske virksomheder, og det vildleder os til at tro at alle vores konkurrenter er danske, for det er de ikke. Da vi i Metropol Online fik CNN.dk som en del af vores samlede produktportefølje, var det i erkendelse af, at dette superbrand inden for nyhedsformidling reelt var en konkurrent til vores danske nyheder, fordi de kun var et klik væk, og de havde et enormt brand-forspring.
For det andet er størsteparten af tilgængelige analyseværktøjer orienteret omkring brancher, hvis grænser efterhånden er udvisket så kraftigt, at det er svært at kende omridset af dem. I dag er teleselskaberne fx aktører på det danske mediemarked via deres udbud af indholdstjenester på forskellige digitale kanaler. Og når man taler om IT-branchen, er det så ikke bare en massebetegnelse for virksomheder, der udnytter IT i forretningsøjemed, uanset om de leverer eller forbruger IT-ydelser. Er Yahoo fx i IT-branchen, forlagsbranchen eller noget helt tredje?
Måske skal vi lede efter synergimuligheder i stedet for forskelle, når vi sammenligner os med vores konkurrenter. Måske er gårsdagens hovedkonkurrent morgendagens samarbejdspartner.
Så kom op af skyttegravene! Hvis man fører skyttegravskrig under en syndflod, risikerer man jo at drukne som en rotte i sit hul.