Brugerinvolvering og branded content er blandt tidens hottest buzz words i branchen. Et firma, der tager disse buzz words alvorligt, er amerikanske 42 Entertainment, der afholdt en workshop i Cannes i dag, onsdag.
42 Entertainment har specialiseret sig i ”alternate reality games”, der er en slags gådepræget rollespil, der både foregår på nettet og i den virkelig verden.
Rollespillene bliver ofte kreeret i forbindelse med lanceringer af enten film, computerspil og lignende. I Cannes er 42 Entertainment blandt favoritter til i Cyber Lions-konkurrencen for deres arbejde med rockbandet Nine Inch Nails lancering af albummet ”Year Zero”.
Kampagnen blev beskrevet i Markedsføring i efteråret og indeholder et skjult usb-stik på et toilet i Lissabon, t-shirts med fejltryk, kryptiske hjemmesider og en koncert, der bliver stormet af en swot-team.
– Det, vi har fundet ud af, er, at spillerne er meget gerne arbejder sammen og deler viden, når de bliver udfordret, fortæller CEO Susan Bonds fra 42 Entertainment.
De gådefulde kampagner involverer millioner af mennesker, der maler sig i hoveder, dekrypterer avisartikler og leder efter kager med skjulte budskaber. Alt sammen efter spil-bagmændenes forgodtbefindende.
– Det skal understeges, at man skal have stor respekt for spillerne. Vi prøver ikke at få dem til at ydmyge sig selv. Samtidig kan man næsten kun undervurdere, hvor stor en samlet viden en million mennesker har. Det betyder, at selv de vanskeligste gåder kan løses. Derudover er folk ”über connected” i dag, så du kan bruge hele verden som platform, fortæller Susan Bonds.
Seneste har virksomhed lavet et spil i forbindelse med den nye Batman film ”The Dark Knight”, hvor især den fiktive valgkampagne for ”Harvey Dent” har involveret mange mennesker.
– Folk, der ellers er fuldstændig immune overfor reklamer, leger med brandet ”Batman” i en meget høj grad, siger Susan Bonds, hvorefter hun deler ”jokernized” dollarsedler ud blandt tilhørende.
Der er tale om ægte sedler, men hvor George Washington har fået klovnemaske. Sedlerne var i sin tid et af de første spor, der indikerede, at et spil var sat igen.
42 Entertainment har desuden spil for blandt andet Microsofts Xbox og computerspillet Halo.
Vinderne af Cyber Lions bliver offentliggjort her på siden kl. 21 i aften (onsdag).
Redaktionen, Cannes