Vestas kan efter alt at dømme godt skyde en hvid pil efter drømmene om at blive valgt som leverandør af 600 megawatt til en hollandsk offshore vindparkzone, skriver Ritzau.
Udvikleren af projektet, Typhoon Offshore, har ifølge Recharge nemlig annonceret en intention om at bruge møller fra Siemens Wind Power.
Projektet går under navnet Gemini og vil blive delt i to blokke på hver 300 megawatt.
Vindmølleproducenten Bard stod oprindeligt bag projektet og havde i sin tid planlagt at bruge 120 stk af sin egen 5 MW mølle.
Det er i stedet planen, at Siemens skal levere 150 af sine 3,6 megawatt-møller
Ritzau