Det danske vindmølleselskab lancerer nu en pr-kampagne, der med egne ord prøver at aktivere det “store, tavse flertal af vindkraft-tilhængere” for at skabe opbakning til vedvarende energi.
Kampagnen “Act on Facts” (“reagér på fakta”, red.) lanceres i Australien, som Vestas beskriver som et arnested for anti-vind-bevægelsen.
Her vil Vestas, sammen med blandt andre elselskabet Infigen samt flere australske universiteter og interesseorganisationer, forsøge at give veldokumenterede svar på myter og rygter om vindenergi. Vestas-kampagnen bliver efter planen lanceret i andre lande, blandt andet Danmark, efter opstarten i Australien.
/ritzau/FINANS