Vestas’ topchef Ditlev Engel ser uden frygt på de spirende vindmøllerivaler i Sydkorea – eksperter peger dog på, at koreanske kæmpekoncerner kan blive en større trussel end kineserne.

Når Vestas’ adm. direktør, Ditlev Engel på mandag i Seoul på et stort dansk energi-seminar endnu en gang stiller sig op for at fortælle om de danske vindkompetencer, er det med bevidsthed om, at lokale industrigiganter som Samsung og Hyundai med store milliardinvesteringer også satser på vedvarende energi.

Eksperter peger på, at bl.a. disse to såkaldte chaebols – dvs. familiekontrollerede kæmpekoncerner, hvis produktion spænder fra mikrochips over fladskærme til verdens største skibe kan blive en langt større trussel for Vestas’ placering på verdensmarkedet end de stærkt ekspanderende kinesiske konkurrenter.

Borsen.dk