Vestas danner joint venture med Mitsubishi Heavy Industries om offshore vindkraft, oplyser Vestas i en fondsbørsmeddelelse fredag. 

Sammen skal de to selskaber udnytte hinandens styrker og stå stærkt til at vinde en større andel af det globale marked for havvindmøller, lyder det i meddelelsen. 

Der har længe været rygter om et muligt samarbejde mellem den japanske industrigigant og Vestas, og de to selskaber har også tidligere bekræftet, at der var samtaler mellem de to. 

/ritzau/