Over den næste årrække vil Iberdrola købe ikke mindre end 4300 MW hos Gamesa, skriver Ritzau Finans.
Iberdrola, der også er Gamesas største aktionær ifølge Bloomberg, vil købe 502 MW næste år og halvdelen af sit behov de næste ti år hos Gamesa, eller ind til indkøbet når 3800 MW. Oven i det vil de to selskaber samarbejde om udviklingen af offshoremøller. Nyheden er fremragende for Gamesa, vurderer energianalytiker hos Jefferies International Gerard Reid, da den sikrer Gamesa omsætning og en stærk partner på offshore.
– Det giver gennemsigtighed i indtjeningen for Gamesa fremadrettet. Offshore aftalen er næsten endnu vigtigere, fordi det er det nye vækstmarked, siger Gerard Reid til Bloomberg News.
Gamesa vil investere 150 mio. euro i udviklingen af offshoremøller frem til 2014, og selskabet satser på at have 10 pct. af dette marked i 2020.