Vestas accelererer nu B2B kundeservices på web og mobil. Efter en omfattende afsøgning af bureaumarkedet har Vestas nemlig valgt Creuna som strategipartner til at bistå planlægningen af en ny e-business-kanal målrettet deres kunder, samt at drive projektet internt hos Vestas.
Samarbejdet vil gribe ind i en række forretningsfunktioner og -processer hos Vestas, og det har derfor været nødvendigt at se efter et mere langsigtet partnerskab. Valget faldt på landets største digitale bureau Creuna, som skal være med til at bygge den digitale bro mellem Vestas’ kunder, deres forretning, markedsføring og it.
For Vestas har det være vigtigt, at den kommende partner har betydelige kompetencer fra strategi til taktik og eksekvering.
– Creunas tilgang til opgaven har fra starten været forretningsorienteret samtidig med, at deres erfaring og vores kemi har været god hele vejen igennem. Vestas er drevet af at skabe forretningsresultater ved løbende at udvide vores tætte kunderelationer – bl.a. ved som nu at fokusere på en styrkelse af de digitale kommunikations- og forretningskanaler, siger Christian Frederiksen, Vice President fra Vestas Group Marketing & Customer Insight.
– Vi ønsker med eBusiness satsningen at tilbyde en unik kundeoplevelse og sætte kunden i centrum i alle dele af værdikæden. Creuna er en partner, der deler vores principper om kundefokus og kreativitet i de løsninger, vi tilbyder. På samme måde har nærværet spillet en rolle, da Creuna via kontorer i både København og Århus har mulighed for at være til stede hos os dagligt, fortsætter Christian Frederiksen.
Martin Lindegaard, der er kunde-og strategidirektør hos Creuna tilføjer:
– Vi oplever Vestas som meget bevidste og målrettede både i deres vurdering af afkastmulighederne i digitale kanaler og i selve bureauudvælgelsesprocessen. For Creuna er det glædeligt, at samarbejdet rammer lige ned i vores kernekompetencer, nemlig i spændingsfeltet mellem produktudvikling, e-business og dialog markedsføring.
Creuna leverer digitale løsninger til blandt andet kunder som Arla, Velux og Nordea, og har fornyligt også vundet Nobia med Nordens førende køkkenbrands som HTH, Invita og Marbodal.