Microsoft vil øge sin andel af vedvarende energi og har investeret i strøm fra en 110 MW stor vindmøllefarm i staten Texas i USA.
Det bliver Vestas, der skal levere 55 vindmøller til projektet, der går under navnet Keechi Wind og bygges af udvikleren RES Americas.
Når projektet er færdigt – omkring et år efter byggestart i begyndelsen af 2014 – vil Microsoft købe strømmen fra projektet over de næste 20 år, skriver det store amerikanske it-selskab på en af sine blogs.
Microsofts vindinvestering er i øvrigt en del af en ambition om at blive CO2-neutral i regnskabsåret 2013/14. Som et led i den proces betaler Microsofts forskellige afdelinger en intern afgift for sine udledninger, og de penge bruger virksomheden på forskellige “grønne” tiltag.
Borsen.dk/ritzau/FINANS