Når Vestas vælger Danmark fra og placerer en kommende milliardinvestering i en ny fabrik til produktion af sin nye kæmpemæssige 7 megawatt-havvindmølle i England, skyldes det, at det engelske offshoremøllemarked potentielt er mange, mange gange større end det danske.
Så hvis Vestas får tilstrækkeligt mange ordrer på sin nyudviklede mølle, der repræsenterer den uden sammenligning største teknologiinvestering i vindmøllegigantens historie, skal produktionen af de 164 meter lange vinger samt montage af selve møllen osv. ske i Port of Sheerness i Kent i det sydøstlige England.
Her vil Vestas – på et område så stort, at det svarer til flere end 90 fodboldbaner – etablere hele 2000 nye arbejdspladser.
Borsen.dk