Vestas har nu valgt tre leadbureauer til at varetage sine globale marketing-indsatser. Kunde & Co er blandt de tre, og det eneste danske bureau.
− Vi har valgt Kunde & Co på grund af deres evne til at udvikle og implementere internationale kampagner. Men også fordi bureauet har vist os, at de forstår at sætte sig ind i komplicerede problemstillinger inden for B2B, hvilket har været et afgørende parameter for os, siger Søren Høgsberg, Interim Vice President i Vestas.
Hos Kunde & Co ser man frem til at samarbejde med Vestas:
− Vi er meget glade for, at Vestas har valgt os som sit ene leadbureau, og føler os rustede til opgaven. Vi har længe bygget vores virksomhed og kompetencer op til at løse den type udfordringer og opgaver, som Vestas og andre store globale virksomheder står overfor, siger Søren Poulsen, partner Kunde & Co.
Når Vestas vælger tre leadbureauer, skyldes det en “trebenet” satsning i Nordamerika, Kina og Nordeuropa, hvor der er behov for bureauer med både global og regional ekspertise. Det betyder dog ikke, at fx Kunde & Co’s indsats “kun” er nordeuropæisk. Det danske bureau arbejder både med konkrete produktlanceringer og specifikke brand-strategier for Vestas på globalt plan. Kunde & Co og Vestas er allerede i gang med de første projekter.
− Vi har tidligere eksekveret vores globale marketing-strategi via et globalt leadbureau, og det fungerede ikke specielt godt, siger Søren Høghsberg, vicepræsident Global Marketing and Brand Management hos Vestas. “Min holdning er, at vi ikke bør lægge alle æg i samme kurv. Derfor vælger vi et amerikansk, et asiatisk og et europæisk bureau til at håndtere marketing-funktionen. Vi tror på, at den nye model giver mere synergi og effektivitet i kommunionen.”