HYPERLINK mailto:pia@markedsforing.dk pia@markedsforing.dk
Nørgård Mikkelsen er fra 2003 til 2004 gået fra gruppen af ”slavepiskere” til ”socialkontor”. Hoppet er ikke så stort, men dog alligevel værd at bemærke:
Bruttoavancen på bureauet er faldet omkring 13 millioner kr. fra 2003 til 2004, men de tal afspejler også, ifølge adm. direktør Erik Laumand, de nye tider for bureaubranchen:
– Det er en ny virkelighed for branchen, der har fået en mindre indtjening på produktionssiden og det kan mærkes, siger Erik Laumand og fortsætter:
– Hos os kan det også mærkes på lønandelen, fordi vi nu satser mere på talentmassen, og kreative ta lenter er ikke billige.
Nørgård Mikkelsen mistede sidste år sin største kunde gennem 12 år, BR Legetøj. Selv om en bureaukonkurrence var varslet i god tid, så kom det alligevel til at koste for bureauet:
– Vi havde i forbindelse med tabet af BR et godt forhold til virksomheden, og de sørgede for at varsle os i god tid, så der var mulighed for omstilling. Det hjalp os meget, men alligevel var det umuligt ikke at komme til at lide tab.
Fremtiden tegner dog lys for bureauet, der statede op i 1967. Et nyt domicil står klar i Odense Havn til indflytning mellem jul og nytår og flere tiltag skal være med til at give et bedre resultat næste år:
– Vores nye domicil har været under vejs et stykke tid og vi har selv været med til at tegne det. Det hele startede med at vi hos Nørgård Mikkelsen undrede os over, at man ikke gjorde noget for at udbygge Odense Havn, ligesom det er gjort i København. Odense Kommune var med på ideen og i dag er flere virksomheder på spring til at flytte ind i nybyggede kontorer i havnen, ligso m man også er i fuld gang med at bygge lejligheder – og kanaler, der skal gøre havnen mere attraktiv.
Det nye domicil har færre kvadratmeter end der, hvor Nørgård Mikkelsen bor nu, men det nye byggeri har mere plads fordi der er tænkt i åbne miljøer:
– Det er bygget sådan, at produktionen f.eks. har deres eget miljø, og det har de kreative også, ligesom vi vil skabe et kreativt idé-center for freelancere.
Og det er netop en del af omstilligen til fremtiden, hvor Nørgård Mikkelsen vil gøre større brug af freelancere, men problemet er bare at Odense og omegn ikke har det samme kreative freelance-miljø, som f.eks. i København:
– I de gode gamle dage var der et stabilt flow i opgaverne, men i dag er tilgangen af opgaver mere turbulente og ad-hoc-baserede. Derfor er vi nødt til i fremtiden at benytte os mere af freelancere og dermed opstod ideen om, at skabe et kreativt miljø for dem, fordi det ikke eksisterer i forvejen i området.
Ideen er at freelancerne lejer sig ind hos Nørgård Mikkelsen, hvor de bliver garan teret så og så mange opgaver for bureauet i løbet af et år. Derudover kan freelancerne, i bureauets regi, arbejde for andre kunder.
Lige mellem konsulent- og reklamebranchen
Nørgård Mikkelsen åbnede sidste år en afdeling i København i erkendelse af, at hovedstaden er svær at komme uden om i forbindelse med nuværende og potentielle kunder. Samtidig ansatte man på hovedbureauet i Odense en ny kontaktdirektør, Gert Rasmussen, der kom fra Scanad. Hans rolle er en hårdere satsning på new bizz og så satser man endnu mere på at uddanne en talentmasse:
– Vi har vores egen ”test-camp”, hvor nye talenter bliver spottet og udviklet. Vi ansætter i bundter, vælger derpå 3-5 ud, som vi så satser på. Det med at udvikle vores egen talentmasse giver os lige præcis det vi søger, samtidig med, at det er med til at fastholde folk. For her i Odense er der ikke den samme masse af talenter at vælge fra, som der er i København, forklarer Erik Laumand og tilføjer:
– Udfordringen i fremtiden består af, at kunne tilbyde højt kv alificerede ydelser. Vi skal være effektive og levere de ydelser, som vores kunder efterspørger.
Hos Nørgård Mikkelsen betyder det bl.a., at man udvikler de kreative talenter til også at være innovative bl.a. i forbindelse med nye produktlanceringer hos kunden:
– Fremtiden for branchen handler om innovation og produktudvikling. Vores rolle bliver midt mellem konsulentbranchen og et reklamebureau, altså en slags kreative og innovative konsulenter, pointerer den adm. direktør, der allerede har en mand siddende i produktudviklings-afdelingen hos en detailkunde:
– Meget af det som reklamebranchen har stået for gennem tiden, kan flere og flere kunder godt selv håndtere, derfor bliver vores helt store rolle at spotte kundernes udækkede behov, siger Erik Laumand, der tror at fremtiden vil bestå af færre og større bureauer, samt små bureauer med specialkompetencer:
– Og så tror jeg meget på ”arrangeret virkelighed” som en udviklingstrend. Altså virkeligheds-kampagner, hvor et spot f.eks. bliver lanceret som et progra m på tv. Om få år kan alle zappe væk fra reklamerne på tv, derfor bliver det en ny udfordring for branchen, at kunne kombinerer budskaberne med noget folk opfatter som deres virkelighed.