Mens forbrugerne betaler, gnider brødbranchen sig i hænderne. Prisen på brød fulgte med op, da kornpriserne steg i 2007-08. Da kornpriserne kort efter faldt igen, kom det imidlertid ikke forbrugerne til gode, viser beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, skriver Politiken. Nu er prisen på korn atter på vej op, og med det som anledning varsler branchen, at brødet vil blive endnu dyrere.
– Vi fik ingen prisfald på brød, da kornpriserne faldt, og nu varsler man prisstigninger, fordi kornpriserne stiger. Det er helt vildt for at sige det
mildt, siger seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut, Henning Otte Hansen, der har lavet beregningerne for Politiken.
– Så høje priser kan slet ikke forklares med højere omkostninger. Der er nogle, som de seneste år har formået at hæve profitten, siger Henning Otte Hansen.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) erkender, at konkurrencen i brødbranchen er for dårlig. Han vil nu fremme den ved at lægge danske brødpriser på internettet.
– Det er en indbydelse til dem, der er interesseret i at konkurrere i detailbranchen, siger han.
Politiken side 1 + 9.