Siden 2011 er antallet af danskere, som har prøvet at købe fødevarer på internettet næsten fordoblet.

Det skriver epn.dk

19 procent købte fødevarer online i 2011, i dag er tallet steget til 35. Det skriver fødevaremediet foodculture.dk. At ca. hver tredje dansker har fyldt indkøbsposen foran computerskærmen, viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer, som har undersøgt danskernes køb af fødevarer på internettet.

Forbrugerne er ved at lære ikke at bekymre sig om og ved at lære at holde af netshopping. Det er en af årsagerne til, at vi flittigere fylder online indkøbsvognen med sukker, kaffe og dåsetomater. Nu tror vi på, at fødevarer købt på nettet er af god kvalitet. Det mener professor og ekspert i e-handel Niels Bjørn-Andersen fra CBS.

– Vi forbrugere er på en online-indlæringskurve, hvor vi vænner os til at købe varer på nettet. Vi har især været skeptiske over for køb af ferskvarer, som ikke er en standardvare, for vi har spurgt os selv, hvilken kvalitet vi modtager varen i, og om den vil være frisk. Forbrugeren er efterhånden ved at være overbevist om, at det kan være effektivt og godt at købe fødevarer online.

Epn.dk