Danskerne har taget de digitale medier til sig, men et overraskende stort mindretal bruger ikke de nye medier til nyheder. De er stadig ”tilbagelænede” i forhold til de nye medier, viser en undersøgelse fra RUC.
Næsten en fjerdedel af borgerne i et land med 90 pct. netbrugere og 66 pct. smartphonebrugere, bruger ikke regelmæssigt de bærbare devices til at finde nyheder. Og meget få (7 pct.) siger, de følger breaking news på nettet.
Faktisk følger vi stadig primært (87 pct.) at nyhederne hjemme fra, ikke på farten, som nogle formentlig tror.
Og hvad angår danskernes helt primære sociale medie, Facebook, er det kun 31 pct. af os, der anvender dette store medie til at dele nyheder og bidrage til strømmen.
Vi har spurgt en af de dygtigste SoMe-eksperter, hvad han tænker, når han ser undersøgelsen?
– Jeg er slet ikke overrasket. Vi bruger jo ikke primært sociale medier til at finde nyheder eller produkter. Vi forventer, at nyheder og produkter finder os, og hvis brands og mediehuse forstår at engagere os, så bruger vi tid på det, men vi søger ikke aktivt, siger Jan Christiansen, partner i PrettySocial Media.
Vi er jo til stede i debat-trådene
Men ingen af de sociale medier anvendes til nyhedsjagt eller nyhedsdeling?
– Jeg tillader mig at tro, at det faktiske tal er højere end undersøgelsen viser. Mange af os deltager jo i debattråde, der er startet med udgangspunkt i et nyhedslink. Dvs. at deres venner har postet et link og tilføjet deres egen kommentar.
– Men fordi modtageren ikke selv aktivt har delt linket, svarer de nej direkte adspurgt om de finder eller deler nyheder på SoMe. Personligt bruger jeg ofte nyhedslink som base til at komme med min mening om et emne, og vurderet på mit newsfeed, så er jeg bestemt ikke den eneste, der gør det.
– Noget andet er ”relevansen”. Hvis nyhedsmedierne vil have SoMe-brugerne med, skal de forstå de præmisser, som SoMe tilbyder. Og det drejer sig om at udnytte den sociale context. Dvs. at hvis en artikel er relevant for mig, eller hvis mine venner allerede har kommenteret på en nyhed, så øger man sandsynligheden med op mod 90 pct. for, at jeg gider involvere mig i nyheden.
– Det pudsige ved undersøgelsen er, at nyhedsmedier jo skriver utrolig meget om sociale medier, og det burde da få en redaktør til at tænke, at det kunne være, at den klassiske nyhedsformidling ikke egner sig til SoMe. Dvs. at en nyhed ikke bliver mere interessant for mig, bare fordi det er chefredaktøren, som har håndplukket den.
Tal med og ikke til brugerne
Du er hård ved mig. Jeg er ellers meget langt fremme i skoene?
– Ja, af en ældre herre at være. En redaktør skal ikke tale til brugerne, men med brugerne. Brugerne er i dag oplyste, hvilket bl.a. skyldes nettets evne til at sprede info lynhurtigt. Derfor har de fleste ikke brug for en bedrevidende journalist, der skal belære os om, hvad vi bør gøre eller mene.
Bedrevidende? Jeg er bare lidt klogere end alle andre.
– Næppe. Hvis du forstår at inddrage brugerne ved at vise dem tillid og invitere dem indenfor i dialogen, så kan du sagtens opnå, at de belønner dig ved at involvere sig. Om bruger-involvering så opfattes som en trussel for journalistikken, afhænger nok af, hvor meget kontrol man ønsker at have over det endelige redaktionelle produkt. Men det er en risiko, du må leve med.
Derudover er mange moderne mennesker godt og grundigt trætte af den retorik, som nyhedsmedierne anvender, når de fisker efter kliks. Laver man sensationelle overskrifter, og et klik viser, at selve nyheden er markant mindre dramatisk end overskriften antyder, taber du troværdighed med det samme.
– Det kan sammenligne meget af de falske overskrifter med, at traileren forud for en ny filmen er fuldstændig action-packed, så man får lyst til at se filmen, men der sker ikke mere i filmen, end det man så i traileren.
– Den slags giver bagslag på sociale medier, hvor brugerne fortæller deres ærlige mening bl.a. ved at give filmen dårlige anmeldelser. Hvor biografen trods alt har solgt en billet til de sure gæster, så vil nyhedsmedier ikke optjene meget andet end irritation. Disciplinen hedder click-baiting, og specielt Facebook gør en stor indsats for at bekæmpe den måde og sprede nyheder på.
Daily Telegraph og metroXpress
Har du eksempler på nyhedsmedier, der gør det godt?
– Se på fx Daily Telegraph, der har et realtime overvågningsrum i midten af redaktionen. Her følger de så vidt muligt følger med i alle nyheder, både egne og andres. De nyheder, der får mest opmærksomhed målt på engagement på SoMe, er dem, som de vælger at skrive længere artikler om til avisen dagen efter.
– På den måde udnytter de crowd-testing til at øge sandsynligheden for, at folk finder artiklerne relevante. Omvendt kan man jo også bruge SoMe til direkte at spørge brugerne, hvilke typer nyheder eller emner, de finder mest relevante. Det øger jo også sandsynligheden for, at avisen læses næste dag.
– I øvrigt fortæller metroXpress, at over 70 pct. af trafikken til MX.dk kommer direkte fra Facebook, hvilket jo indikerer at der er masser af potentiale, hvis man ellers ikke er for Old School, slutter Jan Christiansen.
Du kan læse hele undersøgelsen foretaget af Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder her.