Mange af de rudekuverter, der dumper ind gennem i brevsprækken i december bliver ikke betalt i tide. For julen varer så længe og koster så meget, at folk ikke betaler, viser en analyse fra Danmarks største inkassofirma Intrum Justitia.

Her modtager de 25 procent flere indberetninger om folk, der er røget til inkasso i årets første tre måneder i forhold til resten af året. Det er ubetalte regning-er fra forbruget op til jul.

– Der går nogle måneder før, at sagerne ender hos os. De ubetalte regninger er altså fra november og december, siger direktør Morten Engelbæk. Mange ubetalte regninger stammer fra julehandelen, der i 2012 nåede 8.5 mia. kr. Hver dansker bruger altså i snit godt 1.500 kroner på julen. Det er ofte det ekstra forbrug i julen, som sender folk til inkasso.

Metroxpress.dk