Da jeg arbejdede som ADer på reklame-bureau, sagde jeg ofte: “Hvor er kunderne irriterende. Kan de ikke forstå, at vi er specialister i kommunikation. De skal bare beskæftige sig med det, de er gode til, og så lade være med at blande sig for meget i det, som vi er gode til.“
Det er helt åbenlyst ikke en særlig konstruktiv måde at samarbejde på. Vi har alle meninger om de projekter, vi er involverede i. Men ofte ønsker reklamefolk, at kunderne lytter lidt mere. De betaler trods alt dyrt for at få en god kampagne. Og det er jo bureauet, der er specialist i kommunikation.
Men lytter reklamefolk selv til specialisterne?
Jeg troede f.eks. at jeg vidste alt om film, da jeg arbejdede på bureau. Når vi havde præsenteret den færdige idé til kunden og en film var godkendt i alle led, blev et eller flere filmproduktionsselskaber kontaktet.
Det var nu deres opgave at komme med et budget og et bud på en instruktør. Tit havde jeg i forvejen dannet mig en idé om, hvilken instruktør jeg gerne ville bruge. Og jeg var ikke særlig åben over for produktionsselskabernes forslag. Ærgerligt, for de havde måske forslået en instruktør, der var bedre til netop den film, jeg skulle have produceret.
Det hænder også, at der opstår problemer, når produktionsselskaberne vender tilbage med budget på filmene. De kreative ideer er ofte dyre at udføre, og der må laves om i filmen for at få råd til at producere den. Der barberes lidt hist og lidt her, og så lidt mere der…. indtil det kan være svært at genkende det oprindelige storyboard. Synd for idéen og den kreative proces.
Nu er jeg kommet over på den anden side af bordet, og jeg har lært en masse. Jeg, der mente, at jeg vidste alt om reklamefilmproduktion. I det år jeg har arbejdet på Atlas, har jeg været omgivet af folk, der tænker film 24 timer i døgnet: Instruktører, der gennem hårdt arbejde og erfaring har udviklet sig til at fortælle historier i levende billeder på hver deres måde, postproduktionfolk, der ved alt om dit og DAT-bånd, produktionsledere, der kan hente månen ned fra himlen.
Jeg tror, at der tit gemmer sig en lille instruktør i de kreative – men kan vi det hele selv? Er det ikke her, vi skal bruge de sande specialister?
Jeg tror også, at de fleste produktionsselskaber ønsker et meget tættere samarbejde med bureauerne, end tilfældet er i dag. Og jeg er tror, at et sådan samarbejde ville gavne alle. Hvis bureauerne involverede produktionsselskaberne tidligere i den kreative proces, ville man i fællesskab nå hurtigere frem til den idé, der både film-, tids- og budgetmæssigt ville holde. Man ville til gengæld undgå alle de ærgrelser, der opstår, når man skal have idé, tid, og budget til at passe sammen.
Min opgave er at bygge bro mellem bureauerne og produktionsselskaberne. Sådan at vi bedre kan forstå hinanden, supplere hinanden, og bruge de kræfter, der venter på at blive sluppet løs, så vi i Danmark kan gøre os lige så gældende i reklamefilmverdenen, som vi gør i filmbranchen. For det er jo ofte de samme folk vi kan arbejde med.