– De danske reklamefilm er lidt for rigtige og lidt for forsigtige i deres formsprog, lyder vurderingen fra Michael Robert fra bureauet Robert/Boisen, efter at han har gennemset listerne over danske indsendte til Press&Poster og Film ved Cannes Lions. For to år siden vandt Robert/Boisen en guldløve ved reklamefestivalen, som regnes for VM i reklame.
– Vi bliver bedre og bedre, men vi er stadigvæk lidt for rigtige. Jeg frygter også, at vi er lidt for lineære i vores måde at fortælle en historie. Hvis det skal gøre sig i Cannes, skal det være overraskende og man skal kunne fortælle en historie, så man holder overraskelsesmomentet til det sidste, siger Michael Robert, der tidligere på året sad i juryen ved priskonkurrencen Clio Award i USA, der er er det amerikanske modstykke til Den Internationale Reklamefestival i Cannes.
Han mener at kunne spotte en række forskelle mellem europæisk og amerikansk reklame. Mens europæerne forsøger at skabe et intelligent tvist vil amerikanerne og sydamerikanerne prøve at gå den mere underlige vej.
– Jeg tror, at vi i år kommer til at lidt flere japanske reklamer vinde i Cannes, fordi de netop kombinerer det underlige med det enkle, siger han.
jür
Mulige danske vindere
Print:
Bianco Sko (Spreading Legs) fra &Co
Bodum (Coffee Can) fra Envision
Smart Car/Clear Channel (Parking) fra Saatchi
Film:
Falck (House alarm og King is having a bad day) fra &Co
Miele (Silent Power) fra Miele
Råd og Dåd (Howler) fra Grey Århus