Vi er ”på røven”, står der, og det er næsten sandt. Sandheden er, at vi indtil videre har godt 200 gode læsere inde og afgive deres vurdering af anvendelsen af Content Marketing, men vi skulle helst nå over 300 bidragydere.

Hvorfor?

Fordi vi gerne vil blive klogere på anvendelsen og værdien af Content Marketing.

Jo flere input, desto bedre, synes vi. Ikke fordi kvantitativ trumfer kvalitativ, men da over 90 pct. af danske virksomheder tænker i Content-produktion, skal vi have så mange hjerner sat i sving som muligt.

Men handler det ikke bare om, at Content Marketing generer salg… Punktum og finale? Nej, korrekt brug af Content skaber meget mere end salg.

Hvem siger det?

Det gør Rebecca Lieb, og hun driver en ROI-Masterclass den 25. februar i København.

Hvad er så formålet med Content Marketing – ud over salget?

– Innovation og udviklingen af nye produkter og tjenester, siger Rebecca Lieb, der indtil udgangen af 2015 var senioranalytiker hos Altimeter Group. Hun er i øvrigt en af verdens førende forskere inden for netop Content Marketing.

– Desuden forbedrer værktøjet effektiviteten på arbejdspladsen, kundeservice opnår et kvalitativt boost og kundeloyaliteten øges, tilføjer hun.

Det kan man høre mere om på Masterclass’en ultimo februar med Rebecca Lieb, hvortil du i øvrigt kan vinde to billetter, hvis du besvarer nedenstående spørgeskema inden den 6. januar. Det tager maksimalt fem minutter at gøre det. Vinderne får direkte besked.

Og vi er som skrevet (næsten) på røven.

Det er Brand Movers og Dansk Markedsføring, indtil i går Huset Markedsføring, der samarbejder om analysen, der naturligvis offentliggøres til glæde for alle, når den er gennemarbejdet.

Deltag i undersøgelsen her.