Det er ikke en god forretning at udnytte eller snyde sine unge medarbejdere. I hvert fald ikke, hvis det kommer til offentlighedens kendskab, skriver fagbevægelsens ugebrev A4 på baggrund af en undersøgelse fra Analyse Danmark.

Den viser, at fire ud af 10 danskere har boykottet en bestemt butik eller vare, efter at det kom frem, at arbejdsgiveren havde behandlet sine ansatte urimeligt.

Og det har både Meyers bagerier og Agnes Cupcakes ifølge ugebrevet mærket til, efter at de to virksomheder offentligt er blevet beskyldt for at udnytte sine unge medarbejdere. Begge virksomheder undlod eksempelvis at betale de ansatte tillæg, og det afspejler bundlinjen nu angiveligt.

 

Berlingske