For en lille måned siden kunne metroxpress fortælle, at 62 pct. af danskerne havde udvist en eller anden form for godgørenhed inden for den sidste måned.
Det er ikke verdensrekord, men nok til at placere Danmark på en 18. plads ud af 135 på World Giving Projects’ oversigt over verdens mest generøse lande.
En af de danskere, der 2-3 gange årligt kaster sine egne og virksomhedens ressourcer ind i CSR-aktiviteter, er Mona Juul, adm. direktør hos envision i Aarhus.
Hvad siger du til al den generøsitet?
– Det overrasker mig faktisk ikke. Min fornemmelse er, at vi i Danmark har en indbygget ansvarlighed over for mennesker med få midler. Vi kender jo udtrykket om, at ”de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder”. Det oversætter jeg til, at vi har en pligt til at hjælpe. Og det samme gør de danske virksomheder – og bestemt også mange i vores branche.
Vendte julekampagnen på hovedet
Hvor går envision ind?
– For et par år siden blev jeg spurgt, om jeg ville hjælpe med Dansk Folkehjælps juleindsamling, der går til de dårligst stillede børn. Det gjorde jeg sammen med andre erhvervsledere og sportsfolk, og det førte også til, at jeg mente, Dansk Folkehjælps julekampagne burde vendes på hovedet…
Hvordan?
– I stedet for at bringe billeder af triste børn, burde vi i stedet signalere glade børn. Glade modtagere. Børnene kan jo ikke gøre for, at de er vokset op under kummerlige vilkår. Det er aldrig børnenes skyld. Og selvom jeg ikke er den store julefan, så synes jeg sgu, det er synd for de børn, der ikke får gaver og spiser spagetti med kødsovs juleaften. For disse børn er en julehjælps-pakke en kæmpe gave.
Så greb du skitseblokken?
– Nej, det var mine dygtige kolleger Majken Tranholm Gram og Morten Kiilerich, der udarbejdede eksekveringen omkring payoff’et ”Giv en julegave, der føles som en hel million”, og dele af de nye idéer er allerede søsat. Samlet set har Dansk Folkehjælp i år foreløbig samlet mere end syv mio. kr. ind, og Ekstra Bladet, der også er involveret i projektet, har dækket begivenheden forbilledligt.
Vi sætter ny rekord næste år
Syv mio. kr. må være rigeligt?
– Overhovedet ikke. Vi kommer til at gøre det endnu bedre næste år. Jeg hører jo til dem, der ikke giver mig frivilligt, før jeg vinder, og næste år er jeg sikker på at vi sætter rekord endnu engang. Jeg tror nemlig, de fleste danskere gerne vil hjælpe dårligt stillede børn – i Dansk Folkehjælps regi primært defineret som børn af enlige forældre på kontanthjælp.
Kan du skrive under på, at CSR-indsatsen er en investering for at booste din forretning?
– Ikke i den forstand, at vi vinder kunder, men det har afgørende betydning for vores selvforståelse. Hvis vi møder et projekt på vores vej, hvor vi kan gøre en forskel, er der ikke langt til handling.
– Vi har tidligere kastet os over så forskellige projekter som digital nødhjælp og kulturelle oplevelser for børn via ”Barndrømmen”. Jeg synes, det er vores pligt, hvis vi har ressourcer i overskud.
– Men det giver også mening at gøre en forskel, og jeg kan se, at mine kolleger går forrest og er stolte af indsatsen. Det samme kan jeg høre gøre sig gældende for andre i vores branche. Vi er en meget givende branche.
CSR er en positionering-mulighed
Nu viser alle undersøgelser, at ”purpose” er det nye sort. Har en virksomhed ikke et formål ud over at tjene penge, har de sværere ved at tiltrække forbrugerne.
– Virksomheder vælger næppe et reklamebureau, fordi bureauet har en fin CSR-politik, men jeg er sikker på, at virksomheder, der sælger direkte til forbrugerne, skal have et højere formål end profit. Der er en klar, nærmest nødvendig positionerings-mulighed.
Så nu har vi noget nyt, vi kan kalde for ”det nye sort”?
– Nej. Det er faktisk ikke nogen ny tanke, selv om vi i dag kalder det CSR, ansvarlighed, sustainability eller purpose. De gode virksomheder har altid opført sig ordentligt.
– Det bliver de forhåbentligt ved med, for det går aldrig af mode at gøre noget godt, og for mange er der ikke bare god karma kickback, men også klingende mønt at hente, slutter Mona Juul.