Danske bureauer er bestemt ikke fraværende her i Palais de Festival. De er til stede for at lade sig inspirere.
Envision har to medarbejdere i Cannes, og de er enige om, at man let risikerer at undervurdere de input, der serveres, og at det er op til deltagerne at få noget med hjem.
– Hvis jeg skulle vælge, ville jeg bruge alle mine efteruddannelsespenge her ved festivalen. Og det er jo ikke, fordi speakerne siger noget decideret nyt, men ofte er det i sammenhængen på et seminar, man samler noget brugbart op, siger Mads Enggaard, art director hos envision, der for fjerde år gæster de hellige haller.
Peter Boe er seniortekstforfatter i det århusianske bureau og med for første gang. Som alle førstegangsfødende går han med respekt til opgaven, for ”der er jo fabelagtig megen kreativitet samlet her.”
Mads Enggaard er i øvrigt ikke ved at bryde sammen over de manglende danske podiepladser. Han erkender, at det ofte kan være vanskeligt at ramme den skabelon, Cannes-juryerne kræver af kommunikation, der skal ind på shortlisten.
Og så har danske bureauer slet ikke ressourcerne til at lave præsentationer, som de store udenlandske konkurrenter. Hos Ogilvy New York er der fuldtidsansatte folk, der kun skriver på præsentationer året rundt. I Danmark skal en præsentation overstås.
– Hvis vi skal være selvkritiske, er det, at vi er dårlige til at lave reklame for os selv. Vi burde være bedre til at tage vores egen medicin, erkender Mads Enggaard.
Steve Jobs kiggede forbi

Der er dog andre gode indsigter at hente i Cannes. Malcolm Gladwells fortælling om, at de første på et felt ikke nødvendigvis rammer rigtigt og høster pengene, selv om de var på rette vej.
– Xerox sad i 70’erne på noget, der ligner 80 pct. af verdensmarkedet for kopimaskiner. Og de skulle opfinde nye veje til indtjening. Derfor byggede de et slot i bjergene bag Stanford universitet, hvor de installerede verdens klogeste hoveder, og betalte dem den dobbelte løn for at opfinde de nye produkter, siger Peter Boe.
– De kom også først med idéen til den personlige computer, ikonerne og mange af de andre elementer, vi i dag anser for at være selvfølgelige. Men det var først, da en helt ukendt mand ved navn Steve Jobs kiggede forbi, at der skete noget. Han fór tilbage til sit eget lille firma og sagde: ”Smid alt, hvad I har i hænderne. Nu handler det om ikoner og mus. Det kan vi bruge til noget.”
– Og Steve Job så vist rigtigt, gjorde han ikke, fortsætter Peter Boe, der i øvrigt er idéhistoriker.
På samme måde brugte Gladwell metaforen om de store militær-industrielle komplekser i USA og Sovjetunionen som de førende producenter. Men det er israelerne, der har brugt opfindelserne til noget. De er tvunget til det, og ud af tvangen opstår inspirationen til at kopiere og forbedre mange våben.
Den glade frø

Også StrawberryFrog-folkene fik her til formiddag søsat inspiration. Under en workshop om sociale medier, nye digitale muligheder og værktøj til at indfange forbrugerne, gik ”Frøerne” til biddet.
– De provokerede ved at hævde, at man godt kan smide advertising i skraldespanden, og i stedet skabe en bevægelse. Brands lever inde i denne bevægelse, vokser sig stærk, og derfor bør vi skifte fokus, fortsætter Peter Boe.
Den ”simple” kode, der skal knækkes, er at finde ”sandheden om brands,” eller som StrawberryFrog siger: ”The Big Why”. Hvorfor er dette brand sat på jorden, og hvad er dets DNA?
– Du kan hævde, at det er der intet nyt i, men det er heller ikke simpelt at komme med løsningen. Men jeg tager pointen med mig om, at man skal finde (og bidrage til) den trend, der passer til ens brand, og som brandet får næring fra. På den lange bane er der penge i det, snarere end mase brand-kommunikation ned i halsen på forbrugerne med enorme budgetter, slutter Peter Boe og Mads Enggaard.
I et helt andet seminar sad en række af verdens dygtigste kvinder og diskuterede, hvorfor der mon kun er én kvindelig juryformand i de 13 juryer. Og hvorfor der blot er 47 kvindelige jurymedlemmer ud af en samlet jury-flok på 550.
– Vi når ikke 10 pct. af indflydelsen her eller i så mange andre positioner i erhvervslivet, og dog udgør verdens kvindelige forbrugere en større købekraft, end Kina og Indien har sammenlagt. Mon ikke vi dybest set er lige så kreative, som mændene, sagde Kitty Lun, CEO for Lowe i Kina.
Martha Stewart, mest kendt for at være Marthe Stewart, gav hende ret, men nægtede til gengæld at give kvinder lettere vilkår noget sted.
– Jeg går efter kvalitet, og det skal kvinder være i stand til at levere, ganske som mænd (somme tider) er det. Men det kan de også, hvis de har modet til at gribe chancen, mente Stewart.
Vi fik ikke løst udfordringen med at få flere kvinder op på topposter, hverken i de kreative brancher eller alle andre steder. Og dog er kvinder stadig den mest købedygtige og beslutningskraftige del af husholdningerne over hele kloden.