Den økonomiske krise får skylden for rigtig meget, og nu er det danskernes politiske dagsorden, der ændrer sig på grund af krisen. For to år siden mente 25 pct. af danskerne, at flygtninge og indvandrere var det vigtigste problem. I dag gælder det kun 15 pct. af befolkningen. I sommeren 2007 mente 6,6 pct. af vælgerne, at økonomi og arbejdsløshed var samfundets vigtigste problem. Det tal er i dag steget til 31 pct., viser en analyse foretaget af Rambøll/ Analyse for Jyllands-Posten. Partierne vil lægge sig op af det holdningsskifte, og derfor spår lektor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, at næste valg afgøres af netop partiernes holdning til de økonomiske spørgsmål.
Jyllands-Posten side 1 og 6.