Fremtidens virksomheder skal bruge de nye medier. De ændrer nemlig forbrugernes adfærd, og kunderne vil i stigende grad kræve individuelle produkter, der er designet kun til dem – ofte ved hjælp af de nye medier.
Sådan lød et af budskaberne om fremtiden, da den anerkendte amerikanske professor Roderick P. Hart fra University of Texas for nylig gæstede København og holdt oplæg i Christian IVs børsbygning om »de nye medier og det nye folk”. Det skriver Berlingske.
Professoren fortalte, hvordan de nye medier er i gang med at skabe det, han kalder en »design-økonomi.«
– Virksomheder er i stigende grad nødt til at forstå, at individuelle forbrugere vil have personlige produkter. Og dét er en forandret verden, for virksomheder er normalt fokuseret på at producerer et stort antal produkter til et stort, stort antal kunder. Den nye verdens forbrugere kræver i stigende grad, at produkterne er online, produceres in real time, og er designet kun til dem. Det er det, Design Economy går ud på. Virksomheder er nødt til at være i stand til at levere den slags differentiering.
Business.dk