Lækre modeller i frækt undertøj er tilbage i reklameblokken for et af USA’s største årlige medie-events, Super Bowl. Det er første gang siden 1999. Det vil ifølge USA Today ikke ske uden protester, da det tilbage i 2004 netop var til Super Bowl, at Janet Jackson blottede sin efterhånden så berygtede brystvorte.
– Nogle mennesker vil lave ballade om vores reklamer, som det også sker med andre reklamer. Men når du gør forretning på baggrund af lingeri og modeller, så laver du reklame med lingeri og modeller, udtaler Ed Razek, kreativ direktør i Victoria’s Secret, til USA Today.
Reklamen er efter lingeri-kædens standarter sober: Supermodel Adriana Lima sidder i en stol, mens hun flirtende leger med en football. Temaet er ”de spil, som både mænd og kvinder er til”.
Victoria’s Secret betaler godt 2,7 mio. USD (ca. 13,5 mio. DKK) for et 30-sekunders reklame-slot i forbindelse med Super Bowl. Det sker for at booste salget op til Valentine’s Day, der sammen med julehandelen er årets suverænt vigtigste begivenheder for lingeri-kæden. Det er også de eneste to tidspunkter af året, at der kommunikeres til både mænd og kvinder. Til jul og Valentine’s består fire ud af ti Victoria’s Secret-kunder nemlig af mænd, mens 95 pct. af kundeskaren i resten af året er kvinder.
sd