Fra at være en uinspireret, om end engageret, videnskabsmand til at være udfordrende Burlesque-danserinde – sådan går det, når et sexet-gen ved et tilfælde bliver fundet.
Specielt hvis det gen er nært forbundet med en Wonderbra by Dita Von Teese.
Ifølge Nudansk Ordbog er burlesk et lavkomisk, parodisk musik- eller teaterstykke, men hvis du spørger en franskmand til Burlesque er det ikke utænkeligt, at han vil nævne noget om letpåklædte kvinder. Og det er da også den opfattelse, som Dita Von Teese, der optræder som såvel videnskabsmand og danserinde, har genoplivet.
Ifølge Von Teese minder filmen om hendes eget livs udvikling dog i en let overdrevet version.
Filmen er i øvrigt set, bare i denne ene version, mere end 150.000 gange på mindre end en uge.