Værdien af de nye medier diskuteres hektisk. En række kendte forskere tvivler stadig på, at de nye medier er så effektive som de gamle, eksempelvis tv-reklamers massekommunikerende effekt.
Men nu har Widespace opnået et lille gennembrud med værktøjet Streamview, der integrerer video i sites og apps, herunder i mobilen. I knapt et år har Widespace testet Streamview, og det har givet flere indsigter i forbrugeradfærd og brandeffekt.
Eksempelvis ny viden om, hvordan man skaber succesfulde videokampagner. De foreløbige resultater, baseret på afsluttede kampagner, har vist, at Streamview ikke alene øger brandkendskab, men at det samtidig øger købsintentionen med over 100 pct. i forhold til de, der ikke har set formatet.
– Vi har blandt andet erfaret, at videoer med automatisk afspilning giver bedre reach og gør det nemmere for annoncører at engagere målgruppen med relevante budskaber, simpelthen fordi, der ikke skal klikkes, siger Morten Dahl, Head of Sales, Widespace Danmark.
Uafhængig af prime time-placeringer
Og mens forbrugerne vender ryggen til traditionel TV-sening, så vokser video-forbruget på digitale platforme hurtigt.
Mobile video løsninger er ikke afhængige af primetime annonceplaceringer, da forbrugerne benytter deres smartphones gennem hele dagen. Derfor kan annoncørerne udvide anvendelsen og nå deres målgrupper i flere situationer og kontekster end nogensinde før.
Widespace har samlet en række guidelines baseret på Streamview kampagnerne samt Brand Impact studier hos brugere.
Her er fem gode råd til, hvordan man skaber succesfuld videoannoncering på mobilen:
· Vælg en videoløsning, hvor det ikke er nødvendigt at klikke for at se videoen. 9 ud af 10 klikker ikke på annoncer – endda selv om de finder annoncen relevant.
· Kommuniker dit budskab og vis hvem du er, så tidligt som muligt. Omkring 55 procent af alle brugere dropper ud af videoen efter 3 sekunder.
· De resterende 45 procent, der fortsætter med at se din video, vil fortsætte i omkring 10 sekunder. Skræddersy din video og dit budskab til at fylde dette tidsforløb.
· Sørg for at din video skaber engagement selv om der ikke er lyd på. Kun omkring 2 procent af alle videoer vises i fuld skærm og med lyd.
· Undgå små detaljer – husk at din video vises på en mobil skærm.
Læs mere her.