Sidste år lancerede Widespace de første Viewability kampagner, der gav annoncører mulighed for at købe annoncer med visningsgaranti på tværs af de bedste mobile sites og applikationer.
Resultaterne viser blandt andet, ifølge Widespace:
· Når der sammenlignes med visninger, der kvalificeres som “Viewable” og almindelige visninger i samme kampagne, så øges synligheden med 170 pct.
· Koblet med høj relevans giver det en annoncegenkendelse på op til 72 pct. og op til 17 gange højere købsintention.
· Viewable annoncer er synlige i længere tid. 88 pct. af annoncer, der kvalificerer sig til Viewability er synlige på skærmen i mere end et sekund og 50 pct. i længere end tre sekunder.
· Den gennemsnitlige viewable annonce har 89 pct. af dens pixels synlige på skærmen.
Viewability giver kvalitetstid
Widespace har nu analyseret de første resultater for at se effekten på brand KPI’s så som genkendelse, relevans og købsintention. De indledende resultater viser en klar forbedring på alle punkter.
– Der er ingen tvivl om, at annoncørerne får mere kvalitetstid hos forbrugerne med Viewability, siger Morten Dahl, Head of Sales, Widespace Danmark.
– Men, baseret på vores data fra vores Brand Algoritme, vil jeg samtidig understrege, at hvis en kampagne for alvor skal være effektiv, så skal man ikke kun forlige sig på synlighedsgaranti. Vi er også nødt til at se på, hvad der bliver set, af hvem og hvornår.
Widespace Viewability konceptet er nu tilgængeligt for alle kunder i hele Europa og giver den bredeste kombination af synligheds garanti sammen med brugen af real-time data og selvlærende teknologi.
For at leve op til Viewability skal annoncen dels leveres under Widespace Brand Algoritme, der er baseret på forbrugerens adfærd og præferencer, dels skal minimum 50 procent af annoncen være synlig i minimum 300 millisekunder.