Sukker i knallerten, ridser i lakken og fupannoncer i Den Blå Avis er tre gode måder at sige tak for sidst.
De tre eksempler er dog bedst at praktisere over for naboer, ekskærester eller drenge fra de store klasser og vil nok ikke have samme effekt, hvis man vil ramme forsikringsselskabet, der for tiende gang afviser ens klagesag eller banken, der opfatter en som besværlig kunde, fordi man vil have højere rente.
Men hvad gør kunder, hvis man tage hævn over for de store firmaer med markedsføringsbudgetter på størrelse med skoleudgifterne i en mindre dansk provinsby? Kan man overhovedet ramme den type virksomheder? Tidligere var det Ekstra Bladet og Jersilds Rapporten kunderne kastede sig over. Her blev firmaerne hængt ud i den bedste sendetid eller placering. Det gør de stadigvæk, men endnu bedre er det, hvis kunderne kan sprede et dårligt rygte og skabe en folkebevægelse mod det pågældende firma.
Med internettet er den type hademarkedsføring blevet mulig og de første eksempler på hadesites er allerede begyndt at se dagens lys i Danmark. Det værste – og klassiske eksempel – har man fra USA, hvor en gruppe utilfredse kunder hos United Airlines – et af USA’s og verdens førende luftfartsselskaber – for et par år siden satte opbyggede et websted under overskriften “Untied Airlines – Poor costumer service. På hjemmesiden untied.com kan man læse og sende klager til UAL og løbende følgende udviklingen i sagsbehandlingen. Man kan også se hvor mange klager, der er sendt til UAL og hvor mange de har svaret på.

HADESITES
I Danmark er de første lignende hadesites begyndt at dukke op. På klag.dk kan kunder, der er blevet snydt eller har fået en dårlig behandling få afløb for deres galde. Alle klager bliver læst, og de mest seriøse indlæg bliver offentliggjort på sitet. Blandt de bedste kårer man Dagens Indlæg. Formålet med sitet er at servicere såvel forbrugere som firmaer og succesen har været så overvældende, at siden er under genopbygning, for at kunne klare de mange henvendelser fra vrede forbrugere.
HvemKa.dk er et andet eksempel på et dansk hadesite. Sitet, som er blevet samlingssted for utilfredse Bilka-kunder, er også skabt af en utilfreds kunde, der ikke følte han blev hørt, når han klagede til supermarkedet. På HvemKa.dk kan utilfredse kunder få afløb for deres frustration over fejl i stregkoden, udsolgte varer, klonede tomater og våde rugbrød. Irritationen over Bilkas manglende vilje til at besvare klagerne er tydelig for enhver, der besøger det. Man kan undre sig lidt over, at netop Dansk Supermarked med den evigt undskyldende Poul Guldborg i spidsen, ikke har forsøgt at lave et kompromis med gruppen af utilfredse kunder. Men det kan være at det er på vej.
Et af de mest kendte danske hadesites er historien om den fabriksnye Peugeot, der ifølge initiativtageren til sitet burde udnævnes til årets lortebil. Gang på gang gik bremserne i stykker, men Peugeot afviste, at der er noget i vejen. “Besynderligt, når man tænker på, at bilen kun er fire måneder gammel og allerede har tilbragt over en måned på værksted,“ skriver den bil-rasende mand på sin hjemmeside, hvor man også kan se billeder af bilen. På billederne har manden med store gule bogstaver hen over siderne af bilen skrevet ‘ADVARSEL! DETTE ER EN LORTEBIL – svage bremser – defekt gearkasse – problemer med servo, kobling og div. elektronik’. Hen over bilens bagperronen har han med store gule bogstaver skrevet: www.lortebil.dk, som var adressen på sitet indtil det blev lukket. Man kan stadig se nogle af resterne af sitet på www.netby.dk/Syd/Salmevej/lortebil, hvor den uheldige bilejer opfordrer andre ejere af mandagsmodeller til at fortælle, hvis man har været ude for en lignende historie. Historien om manden har været i flere medier og har helt sikkert kostet Peugoet dyrt i negativ omtale.

DRILLESITES
Et andet fænomen, som også er blevet udbredt herhjemme, er det man kunne kalde drillesites, hvor private laver et site som kun har til formål at drille de store virksomheder. I sommer skabte sitet gubye.dk stor morskab på mange reklame- og internetbureauer. Under rubrikken “farmerdyr“ kunne man på sitet se en annonce for “lille guby med stålorm – quatro speed/11 kg“ til den nette sum af 400.090 kroner ved siden af et billede af en lille gris. Annoncen for grisen var bare en i rækken af groteske farmerprodukter.
Webstedet er ifølge Computer World lavet af en internetkonsulent fra et reklamebureau, der havde lavet det for at gøre grin med Gubi. Alle elementer på drillesitet var bygget op efter samme designprincipper som internetvarehuset. Allerede seks timer efter, at gubye.com var gået i luften, modtog internetkonsulenten et brev fra Gubi, hvor de truede med retssag og erstatningskrav, hvis ikke hun straks lukkede sit satiriske websted. Det var dog ikke truslerne, men en samtale med Gubi, der fik overbevist hende om at lukke sitet, som nåede at være i luften i 24 timer. På det tidspunkt havde der allerede været 3.500 hits.
Når store virksomheder etablerer sig på nettet, går de ofte ud og opkøber domænenavne, der kunne minde om firmaets navn. Det sker helt bevidst for at undgå, at andre skal finde på at købe navne, der er stavet anderledes eller på anden måde minder om navnet på brandet. Med flere hundrede tusinde potentielle danske analfabeter vil det også være godt dumt andet.
Alligevel er der nogle virksomheder, som ikke er hurtige nok. Eksempelvis er Grundfos stavet med to s’er optaget og er en privat hyldesthjemmeside for kirsebærvinen Cherita. Navnet Grundfoss har intet med Cherita at gøre, men det har sikkert givet hjemmesiden en del flere besøgende.
Had og drillesites er for mange virksomheder det samme som negativ reklame eller omtale. Når klagerne kommer direkte til firmaet, er der en mulighed for at besvare dem og beholde det gode forhold til kunden, men et hadesite på internettet svarer til, at utilfredse Ikea-kunder opstillede en skurvogn på parkeringspladsen og fortalte om møbelvirksomhedernes dårlige møbler.
Utilfredse kunder slipper man nok ikke for, men med nettet er deres magt og mulighed for at skade virksomhederne blevet en del større.
I sommer lavede Den Danske Bank, hvad man i PR-kredse vil betegne som et skud i foden, da banken sendte privatkunder et brev om indsamling og registrering af personoplysninger, hvor det var op til kunden at sige fra, hvis man ikke ønskede, at banken kunne hente den type oplysninger. Episoden, som førte banken gennem mediernes sommervridemaskine, er et af de seneste eksempler, hvor den store bank med det store overskud behandler de små kunder dårligt.
Det skulle derfor ikke undre mig, om man inden længe vil se en hadehjemmeside, hvor tidligere bankkunder formidler deres groteske oplevelser. Til interesserede og utilfredse kunder i Den Danske Bank kan jeg oplyse at domænenavnet denudanskebank.dk skulle være ledig.