Ifølge arbejdsløshedstallene burde der være massevis af ledige. Men vikarbureauerne ser ikke meget til dem. Der burde være masser af ledige ufaglærte derude – i hvert fald hvis man kigger på statistikkerne. Ikke desto mindre undrer fire af landets vikarbureauer sig over, hvor de ledige mon er. Ifølge Berlingske mangler vikarbureauerne ufaglærte til vikarjobs til industri, restauration og kontorjob.

– Vi undrer os over, at det nogle steder i landet kan være så vanskeligt at finde velegnet arbejdskraft med de nuværende ledighedstal, siger direktøren i Manpower, Kristian Nærø, til Berlingske.

 

/ritzau/